Test

Test af Sony Cybershot DSC P 93

Kamerahus

Vurdering:

Som de andre kameraer i Sonys P-serie, er Sony Cybershot P93 designet i sølvfarvet plastik, lige som det runde kamerahus også er bevaret. Om man kan lide dette lidt specielle design er i udpræget grad en smagssag. Personligt finder jeg det altid forfriskende, når en kameraproducent laver et lidt anderledes design.

Alle knapperne er placeret, så de kan betjenes med en hånd. For at være sikker på at undgå rystede billeder, anbefales det dog at betjene det med to hænder, da det er lidt ubekvemt kun at betjene med en hånd. Det lille håndtag i kameraets højre side er ganske enkelt for lille. Kameraet er ikke større, end det kan ligge i en almindelig bukselomme. Stort plus for, at der er et indbygget objektivdæksel.

Optik

Vurdering:

Kameraet har 3x optisk zoom, hvilket dækker fra 38 mm på vidvinkel til 114 m i 35 mm formatet. Selvom vidvinklen er rimelig, havde vi som altid foretrukket en endnu bedre vidvinkel på bekostning af telen. Ønsker man mere vidvinkel. kan man købe en vidvinkel-converter. Tilsvarende findes der to tele-convertere, hvis man ønsker ekstra tele.

Objektivets lysstyrke er normal med f2.8 på vidvinkel og f5.6 på fuld tele.

>
Se billederne vi har taget med kameraet i galleriet.

Funktioner

Vurdering:

Selvom kameraet ikke kan siges at være fuldt udstyret med manuelle funktioner, er det heller ikke et typisk ”point and shoot” kamera, da man har adgang til et såkaldt ”manuelt mode”. Her kan man bl.a. vælge lukkertider i intervallet fra 1/1000 af et sekund til 30 sekunder Det giver visse muligheder ved fx natte-optagelser. Desuden kan også vælge mellem blænde f2.5 og f5.6 i fuld manuel.

Det er et stort plus for os, at kameraet både har histogram i optagefunktionen og billedvisningen. Brugt rigtigt giver det fine muligheder for at undgå fejleksponerede billeder. Også plus for at kameraet har mulighed for manuel eksponering, selvom det nok er de færreste, der vil benytte sig af det.

Vi savner manuel målt hvidbalance, automatisk billedrotation og mulighed for at indtale lydkommentarer til billederne.

På papiret har P93 en fin videofunktion med VGA-opløsning (640 x 480 pixler), 30 billeder i sekundet og længden på filmklippene er kun begrænset af hukommelseskortets kapacitet. Det trækker dog fra, at lyden kun er i mono.

Takket være de 30 billeder i sekundet undgås hakkende billeder. Nogen erstatning for et videokamera er funktionen dog ikke.

Et klip taget med kameraet kan ses her.

”Overflødig” og ”eksotisk” ekstra funktionalitet som fx . vækkeur findes ikke. Det vil måske være et savn for nogle.

På papiret er kameraets makrofunktion ikke noget særligt med 10 cm som nærmeste afstand fra motivet. Det lykkedes mig dog at at få et skarp billede af mit ur helt inde på 6 cm afstand, hvilket er en ganske brugbar makrofunktion. Er man meget interesseret i makro-fotograferingen er dette dog ikke kameraet, man skal købe.

Alt i alt har kameraet nok funktionalitet til at tilfredsstille de fleste, og mere funktionalitet end man normalt finder på kameraer i denne klasse. Ønsker man mere funktionalitet, bør man seriøst overveje at købe et mere avanceret kompaktkamera med fulde manuelle funktioner.

Skærm og søger

Vurdering:

Sony P93 er forsynet med en skærm på 1.5 tommer og med en opløsning på 123.000 pixler. Det bedste, jeg endnu er stødt på, hvad angår opløsning på skærmen i den prisbillige afdeling, er Nikon Coolpix SQ med en opløsning på 135.000 pixler. I den anden ende finder vi kameraer med en opløsning på under 100.000 pixler. Så set i det lys placerer den sig målt på skærmens opløsning i den gode ende uden at komme helt op i toppen. Størrelsen på 1.5 tommer er standard for klassen. Skærmen klarer sig også pænt i direkte sollys.

Søgeren er en standard tunnelsøger, som er god at have som en nødløsning, hvor skærmen kommer til kort – fx under særlig vanskelige lysforhold.

Batteri

Vurdering:

Hvad angår batterikapacitet klarede kameraet at tage i alt 1235 billeder, inden det ikke kunne tændes igen. Fra 460 billeder meldte kameraet et halvtomt batterisymbol. Fra 1220 billeder blev kameraet mærkbart langsommere.

Et særdeles flot resultat fra et så lille kamera.

Resultatet blev opnået med de medfølgende genopladelige AA-batterier og den medfølgende batterilader fra Sony.

Herunder kan man se resultaterne fra en række andre kameraer:

Autofokus

Vurdering:

Her klarede Sony Cybershot P93 sig ganske fremragende med en autofokus-forsinkelse på kun 0,15 sekunder på vidvinkel. Og på fuld tele var resultatet også fornemt med 0,67 sekunder. Det er over gennemsnittet, hvad hurtighed angår. Det er en stor fordel ved fotografering af fx børn og andre motiver, som bevæger sig hurtigt.

Se resultaterne fra en række andre kameraer herunder:

Autofokus ved fuld tele, angivet i sekunder:

Kameraet er heller ikke uden muligheder i mørke, da det er forsynet med hjælpelys til autofokusen, hvilket betragteligt forøger dets muligheder i bælgmørke.

Den hurtige autofokus er ikke uden omkostninger, idet man risikerer at få en del ufokuserede billeder. Det er dog ikke noget problem, der udelukkende gælder for P93, men et problem man vil kunne støde på med andre kameraer i samme prisklasse.

Hurtighed

Vurdering:

Også på opstartstiden ligger Sony P93 i den gode ende med 2,65 sekunder, om end der findes kameraer, der er hurtigere til at starte op.

Se resultaterne fra en række andre sammenlignelige kameraer herunder:

Udløserforsinkelse:

Uden blitz er udløserforsinkelsen 0 sekunder, hvilket gælder for næsten alle nyere digitalkameraer. Med blitz bliver udløser forsinkelsen målbar, selvom den kun er på 0.08 sekunder. Det er så lidt, at det ikke vil udgøre det store problem i praksis.

Diagrammet herunder viser udløserforsinkelsen med blitz angivet i sekunder, mindst er bedst:

Enkeltbilleder

Også på enkeltbilleder præsterer P93 over gennemsnittet. 8 billeder i JPEG-HIGH uden blitz er meget.

Også med blitz klarer P93 sig også godt med 5 billeder på 10 sekunder. Det er et billede hver andet sekund. Selvom det er et godt resultat, er der dog plads til forbedringer, da en nedgang på 3 billeder er lidt i overkanten i forhold til, at P93 kunne klare 8 billeder uden blitz. Nedgangen med blitz skyldes formodentlig, at kameraet kun er udstyret med to AA-batterier, hvilket kan medføre en øget ladetid.

Brugervenlighed

Vurdering:

Da jeg første gang stødte på Sonys menu-system, virkede det en smule uoverskueligt, men som med så mange andre ting her i livet, er det først og fremmest en vanesag. Og har man først vænnet sig til det, fungerer det fint. Er man ikke vant til Sonys menu-system vil det kræve lidt tilvænning, men ikke i et omfang, der bør virke afskrækkende.

Det trækker dog noget ned, at man på vidvinkel kan se kanten af objektivet i den optiske søger. Det kommer ikke med på billedet, men virker alligevel lettere forstyrrende, når man skal komponere billedet. Programhjulet på mit testeksemplar havde en tendens til at forskubbe sig, når kameraet lå løst i min bukselomme. Man bør derfor være opmærksom på, at programhjulet står på den rigtige funktion, inden man tager billeder. Man kan med fordel købe et lille etui til at have kameraet i, da det vil afhjælpe dette problem.

Der er ikke gjort noget ekstra for at øge brugervenligheden som fx på HP’s kameraer, men omvendt er der heller ikke noget, der trækker voldsomt ned i brugervenligheden. Så alt i alt må brugervenlighed vurderes til at være hverken væsentligt ringere eller væsentlig bedre end normalen.

Sony Cyber-shot DSC-P93   Les mer »

Norges beste mobilabonnement

Juni 2017

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

Ice Mobil 1 GB


Jeg bruker middels mye data:

Telio Go 5 GB


Jeg bruker mye data:

Komplett Maxiflex 12 GB


Jeg er superbruker:

Komplett Megaflex 30 GB


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen