Test

Test af Nikon Coolpix 5200



Se flere og større billeder i prisguiden

Kamerahus

Vurdering:

Prisguiden:

Produktbilleder
Specifikationer

Kamerahuset er designet i sølv-glinsende aluminium. Objektivet er dækket af et dæksel, der skydes på plads, når kameraet slukkes, hvilket udgør en effektiv beskyttelse mod støv og snavs, når kameraet ikke er i brug. Selve kamerahuset er forbløffende lille – faktisk endnu mindre end kamerahuset på Coolpix 2200 og 3200. Det er lykkedes Nikon at gøre kamerahuset slankere ved at erstatte de to AA-batterier med et tyndt lithium-ion batteri samtidig med, at de også har skrumpet håndtaget i kameraets højre side. Bortset fra disse to designændringer ligner kamerahuset til forveksling de to andre kameraer. Eneste lidt skæmmende detalje er et lille gråt plastikdæksel, der dog udmærker sig ved at være godt indfældet i kamerahuset venstre side. Så alt i alt i et pænt og solidt kamerahus. Kameraet bruger – ligesom CP2200 og 3200 – de små SD-hukommelseskort. Der følger ikke hukommelseskort med, men kameraet har en indbygget hukommelse på 12 MB. Det kommer man ikke langt med på et 5 megapixel kamera. Det anbefales derfor, at man anskaffer sig et kort på mindst 256 MB. Overvejer man at tage kameraet med på ferier til fx udlandet, kan man lige så godt springe ud i det og købe et kort på 512 MB, da man erfaringsmæssigt tager langt flere billeder på ferier.

Se billederne vi har taget med kameraet i galleriet.

Optik

Vurdering:

Objektivet har en brændvidde på 38 – 114 mm med en lysstyrke på f2.8 på vidvinkel og f4.8 på fuld tele. Det er en normal lysstyrke for så lille et kamera. Vidvinklen er temmelig beskeden, hvilket gør kameraet mindre velegnet til landskabsfotos, hvor det hele skal med. Til gengæld giver telen på 114 mm gode muligheder for at komponere motivet lidt på behagelig afstand af begivenhederne. Lidt skuffende er Nikon Coolpix 5200 kun udstyret med 8 zoomtrin. Normalt er selv Nikons små kameraer udstyret med omkring 20 zoomtrin, hvilket giver bedre muligheder for at finde det helt rigtige billedudsnit uden at skulle gå frem og tilbage. Men det er desværre ikke tilfældet her.
På vidvinkel er skarpheden som sædvanlig fin i midten af billedfladen, men aftager lidt mod kanterne. Det er dog ikke mere end sædvanligt for klassen og udgør ikke noget større problem ved almindelig fotografering efter vor opfattelse. På tele tegner objektivet pænt skarpt over hele billedfladen. Der optræder behersket fortegning på vidvinkel. Problemet er – som sædvanlig – mest synligt ved makro-fotografering. Fortegning går ud over evnen til at gengive lige linier som lige, og de vil i stedet fremtræde som krumme. Men problemet vil ikke være så synligt ved almindelig fotografering, at det vil udgøre noget større problem. På fuld tele tegner objektivet pænt lige.
Der optræder vignettering i beskedent omfang på både tele og vidvinkel, men det vil næppe være synligt ved almindelige fotografering, medmindre man gransker billederne indgående.

Nikon Coolpix 5200   Les mer »

Norges beste mobilabonnement

August 2017

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

Komplett MiniFlex 1 GB


Jeg bruker middels mye data:

Chili Medium 5 GB


Jeg bruker mye data:

Komplett Maxiflex 12 GB


Jeg er superbruker:

Komplett Megaflex 30 GB


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen