Test

Test af Nikon Coolpix 2200



Se flere og større billeder i prisguiden

Kamerahus

Vurdering:

Prisguiden:

Produktbilleder
Specifikationer

Kamerahuset er lavet i solid sølvfarvet plastic. Det er et meget lille kamera, som kan være i en bukselomme uden problemer. Alle knapper kan nås med en hånd. Kameraet ligger bedst i små hænder, men betjeningskomforten er dog også ok selv med store hænder. Det skyldes det relativt store håndgreb i kameraet højre side. Den eneste skæmmende detaljer er det lille grimme plasticdæksel, som beskytter videoudgangen. Det kunne Nikon godt have lavet langt fiksere. Kameraet har en intern hukommelse på 14,5 MB. Der medfølger ikke SD-kort. Det anbefales derfor, at man køber et SD-kort på minimum 64 MB.

Optik

Vurdering:

Zoomen dækker området 38 mm – 115 mm. Det giver en temmelig beskeden vidvinkel. Som altid havde vi gerne set, at man havde skåret noget af telepositionen til fordel for en bedre vidvinkel. Lysstyrken er middel med f2.6 på vidvinkel og 4.7 på tele. På plussiden tæller, at der er hele 19 zoomtrin at vælge imellem. Det gør det meget lettere at finde det helt rigtige billedudsnit. Mange andre kameraer i samme klasse har typisk kun 5- 7 zoomtrin, men det er kendetegnende for Nikon, at de udstyrer deres kameraer med mange zoomtrin. Flot. Tøndefortegningen var yderst behersket på fuld vidvinkel, og den aftog hurtigt, når man blot zoomede et par trin ind. På fuld tele var fortegning ikke noget problem. Hvad angår vignettering, laver den mørke hjørner på vidvinkel, men det er så langt ud mod kanterne, at det efter vor opfattelse ikke udgør noget større problem. På fuld tele er vignettering ikke noget problem. På vidvinkel aftager skarpheden helt ud mod kanterne, på fuld tele er skarpheden fin hen over hele billedfladen. Alt i alt må man konkludere, at der sidder et over gennemsnitlig godt objektiv på Nikon Coolpix 2200 – dets ringe størrelse taget i betragtning.



Se flere og større billeder i prisguiden

Funktioner

Vurdering:

Nikon Coolpix 2200 er som udgangspunkt et ”point and shoot” kamera med begrænset funktionalitet. Der er mulighed for at stille eksponeringskompensationen i intervallet –2 til +2. Man kan også vælge forskellige hvidbalanceprogrammer, der sikrer, at man ikke får generende farvestik på billederne. Som det også er tilfældet på fx Nikon Coolpix SQ er der mulighed for manuel målt hvidbalance. Det er dog nok noget, de færreste i målgruppen vil benytte sig af. Men fint nok, at det er der. Et område, hvor Nikon virkelig glimrer, er med deres 15 forskellige billedprogrammer. Jeg er en stor fan af dem, fordi de gør ”avanceret” funktionalitet tilgængelig for den almindelige bruger, uden at vedkommende skal stå og rode med blænder og lukkertid, mens det gode billede fordufter. Ønsker man at fotografere fx fyrværkeri, vælger man blot dette program og så ordner kameraet resten. Fikst. Der er ikke mulighed for at stille ISO manuelt. Det bestemmes af kameraet.

Videofunktionen er ganske udmærket med VGA-opløsning og 15 billeder i sekundet. Jeg havde dog foretrukket 24 billeder i sekundet ligesom på et fjernsyn. Lavere opløsninger også tilgængelige, hvis pladshensyn er afgørende. Se et videoklip fra kameraet her

Se billederne vi har taget med kameraet i galleriet.

Skærm og søger

Vurdering:

LCD-skærmen har en pæn opløsning på 80.000 pixler. Dens egenskaber er ganske fine under mørke forhold, om end farvegengivelsen er bleg og skærmen flimrer noget. Men man kan fint se motivet, så det er ok. Skærmen er desværre ikke god i direkte sollys. Selvom jeg skyggede over den med hånden, var det svært at se noget, og jeg måtte derfor ty til den optiske søger, der til gengæld har en ganske fornuftig størrelse. Problemet med at bruge en optisk søger er, at den ikke er særlig præcis i forhold til en LCD-skærm. Den optiske søger har i CP2200s tilfælde kun en dækningsgrad på 80%. Dækningsgraden er 96% for LCD-skærmens tal. Begge tal er Nikons officielle tal. Så en LCD-skærm, der er anvendelig også i direkte sollys, står meget højt på min ønskeseddel.

Batteri

Vurdering:

Fremover vil alle test hos akamera blive gennemført med genopladelige batterier af mærket Hähnel. En test med disse batterier gav et fint resultat. Kameraet klarede i alt at tage 870 billeder, inden det ikke kunne tage flere billeder. Ved 822 billeder meldte det første gang om lav batteristand. Efter yderligere 45 billeder begyndte kameraet helt generelt at blive langsommere. Herefter kunne man tage yderligere 4 billeder inden ”Warning Battery Exhausted” fremkom. Efter denne melding kunne vi tage 13 billeder, inden kameraet definititivt gik død. Dette er et resultat over gennemsnittet. Det skal – som altid – bemærkes, at kvaliteten af batterierne er altafgørende.

Det er også godt, at der medfølger en ekstern lader med et sæt genopladelige batterier. Og et stort plus er det, at kameraet understøtter flere forskellige batterityper – bl.a. genopladelige AA-batterier, hvilket betyder, at man i snæver vending altid kan proppe nogle ikke genopladelige batterier i kameraet, når de genopladelige dør langt væk fra den nærmeste stikkontakt.



Se flere og større billeder i prisguiden

Autofokus

Vurdering:

Autofokusen er ikke speciel hurtig. På vidvinkel var den 0.88 sekunder om at fokusere og 1.88 sekunder på fuld tele i min testopstilling. Til gengæld var autofokusen præcis, hvilket langt hen ad vejen kompenserer for en lidt langsom autofokus. Jeg var i stand til at gå under de opgivne nærgrænser både på makro og ved almindelig fotografering og få rimelig skarpe og fokuserede billeder. Autofokusen indikerede pligtskyldigst, at fokus ikke kunne opnås, når jeg gik under nærgrænserne. Grunden til at det alligevel lykkedes må – som sædvanlig – tilskrives, at digitalkameraer har en medfødt stor dybdeskarphed i forhold til analogt udstyr. Og det er fint med mig, at autofokusen er ”konservativ” i sin indikation af, hvornår fokus er opnået. Her står CP200 i skærende kontrast til Sonys U40, som jeg testede for nylig. Der påstod autofokusen gladelig, at fokus kunne opnås langt under nærgrænserne, hvilket slet ikke var tilfældet.

Her er tallene for en række andre kameraer.

  Minolta Z1 HP935 Sony U40 Nikon2200 HP 850 HP 945 Olympus C-740 Olympus C-750
Vidvinkel 0.39 0.88 1,53*

 

0.88 1.14 0.45 0.89 0.93
Tele 0.88 1.88 1.88 0.66 1.69 1.22 1.17

*fast brændvidde

Hurtighed

Vurdering:

Kameraet er 3.88 sekunder om at starte op. Når man sammenligner med fx Minolta Z1, der er 3.49 sekunder om at starte op, og har et stort 10x zoom objektiv, der først skal køre ud af huset, er det ikke specielt hurtigt. Herunder følger tallene for en række andre kameraer:

Minolta Z1 HP935
(med blitz)
Sony U40 Fujifilm S7000 Nikon 2200 Sony F717 Sony F828
3.49 3.56 2.82 3.87 3.88 3.39 1.23

Uden blitz kunne vi konstatere en minimal udløserforsinkelse på 0.02. Selvom vi havde forventet en forsinkelse på 0 sekunder, er dette dog så lidt, at det efter vor opfattelse ikke giver anledning til betænkeligheder.

Med blitz var kameraet 0.22 sekunder om at tage et billede, fra man trykkede på udløseren. Der findes i dag kameraer, hvor udløserforsinkelsen ligger nede omkring 0 sekunder med blitz, men der findes også en del kameraer, hvor forsinkelsen er målbar. Herunder ses resultaterne for en række andre kameraer:

  Minolta Z1 HP935 Sony U40 Fujifilm S7000 Nikon2200 Sony F828
Uden blitz 0.00 0.00 0.87 0.02 0.08 0.00
Med blitz 0.00 0.00 1,04 0.02 0.21 0.27

I oneshot-modus kunne jeg kun tage to billeder på 10 sekunder – både med og uden blitz.

Betjening/Brugervenlighed

Vurdering:

Menuerne er overskuelige og forsynet med tekstforklaringer – i stedet for små gnidrede ikoner. Det trækker dog fra i brugervenligheden, at det ikke er muligt at gå direkte tilbage til fotomodus fra billedvisningen med et let tryk på udløseren. Det samme problem gør sig også gældende på andre Nikon-modeller. Det må Nikon meget gerne lave om på fremtidige modeller.



Se flere og større billeder i prisguiden
En anden detalje, der også trækker lidt fra i brugervenlighed, er den måde man vælger blitzfunktion på. Ved vælge ”pil op” på den i øvrigt velfungerende multivælger, får man adgang til at vælge forskellige blitzfunktioner. Ved at bruge ”pil op” og ”pil ned” markerer man den ønskede blitzfunktion og trykker på ”OK-knappen” i midten af multivælgeren. Problemet er, at man kun har meget kort tid til at danne sig et overblik over valgmulighederne og foretage et valg, inden menuen forsvinder igen. Og da ikonerne tillige er meget små og uden hjælpetekst, må man må derfor ty til manualen for at se, hvad de forskellige ikoner dækker over. Men har man først fået systemet ind i fingrene, fungerer det fint. Jeg kunne dog ønske, at Nikon lavede nogle større ikoner og forsynede dem med hjælpetekster. Og hvis de så samtidig lod dem stå lidt længere på skærmen, så ville det være helt perfekt.

Endelig trækker det også ned, at indstillingshjulet bagpå kameraet meget nemt forskubber sig, når kameraet ligger løst i en lomme. Jeg oplevede således flere gange, at kameraet pludselig stod i en helt anden fotofunktion, end jeg troede. Ellers fungerer hjulet fint og placeringen øverst bagpå er også fin, idet det nemt kan betjenes med tommelfingeren.

Det er muligt at nå alle knapper med en hånd. Fint.

Nikon Coolpix 2200   Les mer »

Norges beste mobilabonnement

Juni 2017

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

Ice Mobil 1 GB


Jeg bruker middels mye data:

Telio Go 5 GB


Jeg bruker mye data:

Komplett Maxiflex 12 GB


Jeg er superbruker:

Komplett Megaflex 30 GB


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen