Test

Test af Minolta Dimage Z1

Nedenfor følger en sammenfatning af de væsentligste resultater. En uddybning af resultaterne med måleresultater og testbilleder kan læses på de efterfølgende sider.

I brug

Kameraet har ikke specielt mange knapper, men de er gode at bruge og kan nås med en hånd. Menuerne er gode og overskuelige, og tekstmeldinger og ikoner vises så stort på skærmen, at de er nemme at aflæse. Man bør dog bruge begge hænder, når man fotograferer med kameraet. Ikke mindst, når man zoomer ind uden stativ, da kameraet – i lighed med de fleste andre ”ultra-zoom” kameraer ikke har billedstabilisator. Når jeg fotograferede ved fuld zoom uden stativ, kunne jeg holde kameraet ganske roligt ved at understøtte det med venstre hånd under kameraet og pege- og tommelfingeren om objektivet. Dette er dog kun muligt under gode lysforhold, hvor man kan bruge en hurtig lukkertid. Ellers skal kameraet på stativ. Et kamera med 10x optisk zoom er sjovt at bruge, fordi det giver fotografen mulighed for at lave billeder, han ellers aldrig vil komme i nærheden af. Det gælder ved dyrefotos, sportsbegivenheder, legende børn og koncerter. Jeg fik bl.a. taget nogle billeder af nogle fugle, som jeg ellers aldrig havde fået taget, fordi jeg ikke ville kunne komme tæt nok på med et kamera med 3 eller 4x optisk zoom. Et muligt problemområde, jeg observerede ved kameraet, var den tynde plastik-konstruktion. Her virker nogle af konkurrenternes kameraer mere robuste. Plastikken virker tynd og skrøbelig, og på sigt kan jeg godt være lidt bekymret for holdbarheden, men det er det svært at sige noget definitivt om. Umiddelbart vil det i hvert fald ikke afholde mig fra at købe kameraet.

Hurtighed

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse i akamera.dks galleri
Kameraet bruger lige under 4 sekunder på at starte op. Det er acceptabelt, når man tager i betragtning, at det et 10x zoom objektiv, der skal have tid til at køre ud af kamerahuset. Autofokusen fokuserer ikke øjeblikkeligt, men er så hurtig, at forsinkelsen ikke er mærkbar under gode lysforhold. På vidvinkel var kameraet 0,39 sekunder om at fokusere og på fuld tele 0,88 sekunder. Under dårlige lysforhold bliver forsinkelsen mærkbar pga. af den manglende hjælpelampe til autofokusen.

Billedkvalitet

Ved lave ISO-værdier er billedstøj ikke noget problem. Til gengæld er billedstøjen så kraftig ved ISO 200 og 400, at det kraftigt påvirker muligheden for at lave store forstørrelser, men man vil dog stadig kunne få et godt resultat ved mindre forstørrelser. Er målet at lave udskrifter er billedstøjen aldrig så påfaldende ved udskrifter, som når billedet ses på en skærm. Og problemet med kraftig billedstøj ved høje ISO-værdier er jo et helt generelt problem for kompakte digitalkameraer uanset prisklassen. Ønsker man lav billedstøj ved høje ISO-værdier, er der ingen vej uden om et digitalt spejlreflekskamera, og så er vi også oppe i en helt anden prisklasse. Farvegengivelsen er lidt til den blege side, men jeg tvivler på, at man vil bemærke det ved almindelig fotografering med mindre man foretager en side ved side sammenligning med et kamera med en meget kraftig farvegengivelse.

Akameras konklusion

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse i akamera.dks galleri
En ofte undervurderet faktor, når man vælger kamera, er den følelse, man får af et kamera. Fornuftsprægede overvejelser spiller naturligvis en stor rolle, da ingen kan være tjent med et kamera med en dårlig billedkvalitet, men man skal heller ikke være bange for at lytte til sit hjerte, da man vil få mere glæde af et kamera, som man er glad for at bruge. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg havde 14 sjove dage i selskab med Z10. Kombinationen af en hurtig autofokus og muligheden for at tage billeder, man ellers aldrig ville komme i nærheden af, vandt mit hjerte.
På centrale punkter som farvegengivelse og billedstøj er kvaliteten også i orden, om end farvegengivelsen var en anelse bleg.
Den mere fornuftsprægede del af mig var lidt betænkelig ved den tynde plastikkvalitet, men dog ikke mere, end jeg var seriøst fristet til at købe dette kamera som et supplement til min nuværende bestand af kameraer.

  • God batterikapacitet
  • Hurtig autofokus under normale lysforhold
  • 10x optisk zoom
  • Lav billedstøj ved lave ISO-værdier
  • Brugervenlige menuer
  • Dansk manual
  • Bruger genopladelige AA-batterier
  • Lidt tynd og ”skrøbelig” plastikkvalitet
  • Kromatisk abberasion
  • Lidt blege farver
  • Vignettering – ”mørke hjørner”

Norges beste mobilabonnement

Juni 2017

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

Ice Mobil 1 GB


Jeg bruker middels mye data:

Telio Go 5 GB


Jeg bruker mye data:

Komplett Maxiflex 12 GB


Jeg er superbruker:

Komplett Megaflex 30 GB


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen