Test

Test af Fuji Finepix E500

Kamerahus

Vurdering:
Kamerahuset er udført i sølvfarvet plastik men virker i øvrigt ganske robust. Håndtaget i højre side gør, at kameraet ligger godt og støt i både små og store hænder. Alle knapper kan nås med en hånd på nær knappen til eksponeringskompensationen. Stort plus for det indbyggede objektivdæksel, der automatisk lukkes over objektivet, når kameraet slukkes og automatisk skydes fra igen, når det tændes. Det er ganske enkelt en optimal løsning.

Det trækker fra at stativbeslaget ikke er centreret under objektivet. Et lidt tyndt plastikdæksel over det fælles rum til batterier og hukommelseskort trækker også fra. Det er også lidt irriterende, at bundpladen til mit stativ lige rager lidt ind over førnævnte plastikdæksel, hvilket gør skift af hukommelseskort og batterier vanskeligt om end ikke umuligt, når kameraet står på stativ. Endelig kunne vi godt have ønsket os en bedre løsning end det grimme lysegrå stykke plastik, der dækker udgangene i kameraets venstre side. Og så er det oven i købet ikke fastgjort til kameraet, så det nemt risikerer at blive væk, når man piller det af. Meget usmart.

Optik

Vurdering:

Dette kamera skiller sig ud fra mængden på et område, når vi snakker optik, og det er brændvidden. Selvom kameraet, som det er normalt for små kameraer, har 3x optisk zoom, har Fuji med dette kamera valgt at prioritere vidvinklen på bekostning af telen, hvilket har givet sig udslag i en brændvidde, der omregnet til 35 mm format, svarer til 28 – 91 mm, hvilket giver en meget fin vidvinkel. Den bedste vi endnu har set på et så lille kamera. Det gør kameraet meget velegnet til landskabsfotos og indendørs fotografering, hvor man vil have ”det hele” med – fx ved fester.

Lysstyrken er til gengæld ikke noget ud over det sædvanlige med f2.9 som den største blændeåbning på vidvinkel og f5.5 som den største på fuld tele. De f2.9 ligger omkring gennemsnittet for klassen, men f5.5 er lidt dårligere end gennemsnittet Det vil nemt kunne give fokuseringsproblemer på fuld tele, blot lyset er lidt dårligt, hvilket vi også oplevede i testperioden.

Der er kun 7 zoom-trin at gøre godt med, hvilket gør det sværere at finde det helt rigtige billedudsnit uden en masse fodarbejde.

Den optiske kvalitet vil vi diskutere på den næste side under billedkvalitet.

Se billederne vi har taget med kameraet i galleriet.

Funktioner

Vurdering:

Kameraet er udstyret med det meste af, hvad man vil få brug for til almindelig fotografering. Der er et fuldautomatisk mode, hvor kameraet træffer alle beslutninger, blænde- og lukkertidsprioritet, et fuldt manuelt mode, hvor fotografen selv kan vælge lukkertider og blænder og endelig er der 4 motivprogrammer. Der er også manuel fokus.

Ting vi savnede var muligheden for at måle hvidbalancen manuelt. Her må man nøjes med de færdige hvidbalanceprogrammer, som er tilpasset de mest almindelige lysforhold. Automatisk billedrotation ved billeder taget i portrætformat (højkantsformat) havde også været rart at have. Hjælpelampe til autofokusen er der heller ikke.

Der er diktafon. Ellers er der ingen ikke fotografiske funktioner som fx mp3-afspiller.

Makrofunktionen er god med en nærgrænse på 2.6 cm på vidvinkel. Vi var dog i stand til at gå lidt under nærgrænsen og stadigvæk få rimelige skarpe skud.

Med en opløsning på beskedne 320 x 240 og kun 10 billeder pr. sekund er funktionen langt under de bedste videofunktioner på markedet, som i dag har VGA opløsning med 640 x 480 med 30 billeder i sekundet. Lyden er i mono og den maksimale længde på et videoklip er 60 sekunder. Du kan se et videoklip taget med kameraet her.

For en fuldstændig oversigt over funktionalitet se vor produktguide. For en sammenligning med andre tilsvarende kameraer klik her.

Skærm og søger

Vurdering:

E500 er forsynet med en 2 tommers skærm, hvilket er særdeles velkomment. Opløsningen er 154.000 pixler. Det er over normalen for klassen. Skærmen er desværre ikke god i direkte sollys - her havde en god antirefleksiv belægning været en stor hjælp. Under mørke forhold er skærmen heller ikke for god og her ville elektronisk signalforstærkning have været en stor fordel.

I en sådan situation må man derfor ty til den meget lille optiske søger, som har en dækningsgrad på cirka 80 procent, hvilket er normalt for den type søgere, selvom det giver problemer med at få det rigtige billedudsnit.

Det trækker fra, at man kan se kanten af objektivet i søgeren på fuld vidvinkel, selvom det ikke kommer med på billedet.

Batteri

Vurdering:

Resultatet af vor batteritest gav i alt 1092 billeder. Testen blev gennemført med vore genopladelige Hahnel 2300 mAh. batterier. Testen varede i alt 2 timer og 51 minutter. Det er et resultat langt over gennemsnittet.

Allerede fra starten af batteritesten var der problemer med LCD-blackout og lang ladetid på blitzen. Resultaterne for en række andre kameraer kan ses her:

Autofokus

Vurdering:

Der er ikke noget at udsætte på autofokushastigheden i godt lys. Her klarede E500 at fokusere på 0,61 sekunder på fuld vidvinkel og på 0,88 sekunder på fuld tele. Begge resultater er over middel.

Autofokushastighed - vidvinkel (mindst er bedst)

Autofokushastighed - tele (mindst er bedst)

Kameraet fokuserer sådan set også hurtigt nok i dårlig belysning, men kan kun lave skarpe billeder med blitz ved almindelige dæmpet stuebelysning, da kameraet ikke har hjælpelampe til autofokusen. Her er den middelmådige blitzydelse til gengæld et problem. Se mere om det længere nede i testen.

Vi var i stand til at gå lidt under kameraets nærgrænser både ved almindelig fotgrafering og ved makrofotografering og stadigvæk få rimelig skarpe og fokuserede billeder.

Hurtighed

Vurdering:

Opstart

Fra vi tændte for kameraet til vi kunne tage det første billede, gik der 3.08 sekunder. Det er et resultat, som ligger omkring middel. Og det er betydeligt langsommere end storebror E550, som er 1,77 sekunder om at starte op.

Se resultaterne for en række sammenlignelige kameraer herunder.

Med blitz var E500 kun 0.05 sekunder om at tage et billede fra halvt nedtrykket udløser. Det er et resultat langt over middel. Uden blitz var den pudsigt nok 0.08 sekunder om at tage et billede. Et lidt ulogisk resultat, som vi ikke har nogen forklaring på. Men begge tal er så små, at det i praksis vil betyde, at det opleves som om, at billedet bliver taget øjeblikkeligt.

Her ses tallene for en række sammenlignelige kameraer:

Udløserforsinkelse med blitz (mindst er bedst)

På billeder over 10 sekunder klarede E500 at tage 5 billeder uden blitz og 3 med blitz. Begge resultater ligger omkring gennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at vi både under batteritesten og ved almindelig fotografering under mørke forhold oplevede ladetiden som værende så lang, at det kan være et problem, hvis man fotograferer meget under forhold, hvor blitz er påkrævet.

Resultaterne for en række sammenlignelige kameraer kan ses herunder:

Billeder på 10 sekunder uden blitz (størst er bedst)

Billeder på 10 sekunder med blitz (størst er bedst)

Alle hurtighedstestene er udført med et 256 MB xD hukommelseskort fra Fuji Film.

Brugervenlighed

Vurdering:

Helt overordnet er Fuji Finepix E500 et rimeligt brugervenligt kamera. Menuerne er gode og overskuelige. Knapperne er af rimelig god kvalitet og fornuftigt placeret, så de kan betjenes med en hånd. Informationsniveauet på LCD-skærmen er også i orden og ikonerne har en fornuftig størrelse.

Ved at trykke på "BACK-knappen" kan man få et rudenet frem, som er en god hjælp, hvis man fx vil være sikker på at få en lige horisont. Plus for det.

Men der er også en del ting, der trækker ned i brugervenligheden.

Den indbyggede blitz er en pop-up-blitz, men den popper desværre ikke op af sig selv, når der er brug for den. Ikke engang i auto-mode. Man skal altså selv huske at poppe blitzen op. Det vil, indtil man vænner sig til det, nemt kunne resultere i uskarpe, undereksponerede og ufokuserede billeder. Usmart.

En anden usmart detalje er, at man godt kan tage billeder, mens blitzen lader op mellem skuddene med samme resultat til følge, som når man glemmer at poppe blitzen op.

Opbevarer man kameraet løst i en bukselomme eller en taske, kan man også være næsten sikker på, at programvælgeren forskubber sig, så den står på en anden funktion, end da man sidst brugte kameraet. Så glemmer man at se sig for, kan man fx godt komme til at optage et videoklip i stedet for at snuppe et hurtigt snapshot på auto. En uheldig detalje.

Endelig er det også uheldigt, at man først får melding om lav batteristand lige før batteriet dør definitivt. Der er ingen advarsler før, så man har en chance for at have reservebatterier klar. I samme forbindelse skete det flere gange under testningen, at objektivet blev hængende ude, når kameraet slukkedes, fordi batteriet døde definitivt.

Alt i alt ender kameraet derfor på gennemsnittet på brugervenlighed.

Fujifilm FinePix E500   Les mer »

Norges beste mobilabonnement

August 2017

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

Komplett MiniFlex 1 GB


Jeg bruker middels mye data:

Chili Medium 5 GB


Jeg bruker mye data:

Komplett Maxiflex 12 GB


Jeg er superbruker:

Komplett Megaflex 30 GB


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen