Test

Test af Nikon Coolpix SQ

Indledning

SQ har et lækkert og anderledes design

Førstehåndsindtrykket af SQ er godt. Den har et lækkert og anderledes design, som gør, at den ikke ligner et traditionelt kamera og er lille nok til at kunne glide ned i en bukselomme eller en lille dametaske. I stedet for at opbevare det i lommen eller lignende, vil jeg dog anbefale, at man køber et lille etui til det for at beskytte den lækre sølvfarvede finish. Kameraet er solidt bygget i børstet sølvfarvet stål og har en behagelig tyngde, når det ligger i hånden, hvilket gør, at det er relativ nemt at holde roligt under fotografering på trods af den ringe størrelse. Kameraet betjenes bedst med to hænder.

Tilbehør

Med SQ følger der et flot og righoldig udvalg af tilbehør. Der medfølger en krybbe, som bruges til at overføre billederne fra kameraet til pc’en og til at oplade det medfølgende lithium-ion batteri, mens det sidder i kameraet. Krybben har plads til, at man samtidig kan oplade et ekstra batteri uden for kameraet, så man kan oplade to batterier på en gang. Eller man kan lade sit reservebatteri op, mens man fotograferer. En fin og fleksibel løsning.

Med SQ følger et flot og righoldigt udvalg af tilbehør

Af software følger Nikonview med, som bruges til at overføre billederne med, og Adobe Photoshop Elements 2.0. En særdeles fin softwarepakke. Elements 2.0 er en nedskaleret og brugervenlig udgave af det professionelle Adobe Photoshop billedbehandlingsprogram, og kan fint dække langt de flestes behov for nem og effektiv billedredigering.

Det eneste punkt, hvor det er lidt skrabet, er hukommelseskortet, som kun er på 16 mb. Det er nok til at starte på og ikke mere. Man kan lige så godt lægge penge til et 128 mb kort oven i kamerabudgettet. Og sådan er det altid med digitale kameraer, uanset mærke og pris. Det medfølgende kort er altid for lille. Og da Nikon – ligesom Canon – bruger compact flash kort, som er markedets pt. billigste og bedste hukommelseskort, er den ekstra udgift begrænset i forhold til prisen på andre hukommelseskortløsninger.

Der følger både dansk og engelsk brugervejledning med kameraet. Den er af høj kvalitet, hvad angår overskuelighed og giver en god og pædagogisk indføring i brugen af kameraet. Det kan ikke gøres meget bedre. Det samme gælder for den lille quick guide, som giver lige præcis de oplysninger, folk behøver for at kunne komme i gang med at bruge kameraet med det samme.

Og får man alligevel problemer med sit kamera, er der et års gratis hotline med, når man køber kameraet hos en forhandler, der har fået produktet leveret gennem Nikons danske importør. Køber man kameraet på nettet, er der ikke et års hotline ,og ofte vil der ikke være en dansk manual med, ligesom tilbehørspakken kan variere lidt i indhold.

Derudover medfølger et linsedæksel, snor til linsedækslet, håndledsrem og diverse kabler.

Batteri og hukommelseskort klikker nemt og solidt på plads

Kameraet

Kameraet er, som nævnt i indledningen, udført i børstet sølvfarvet stål, og giver et meget solidt indtryk. Jeg vil dog ikke anbefale, at man ligefrem taber det på et hårdt underlag, men det vil dog bedre kunne tåle små stød end fx kameraer med et tyndt plastikhus. Kameraet måler - ifølge vor opmåling - 8 cm på begge sider, på nær den ene side, hvor objektivet stikker lidt frem og forøger længden af den side til 8,5 cm. Det er lidt over 2 cm dybt. Men ellers er der ikke nogle generende små fremspring. Alle dækslerne er solidt udført i metal med undtagelse af et lille gummidæksel, som dækker over udtaget til ledningen til at sætte i stikkontakten. Men det skæmmer dog ikke kameraets udseende. Der er et fælles dæksel over batteri- og hukommelseskortet. Både batteriet og kortet klikker nemt og solidt på plads og er også nemme at få ud igen. Stativbeslaget, som er af metal, er ikke placeret korrekt i forhold til objektivet, men er til gengæld ikke i vejen, når man skal skifte hukommelseskort og batteri, mens kameraet står på stativet. Fint.

Objektivet kan drejes i forhold til kamerahuset, så man kan tage selvportrætter. Desværre bliver LCD-skærmen, som er den eneste søger, halvvejs dækket af objektivet. En dårlig detalje. Ønsker man tage billeder over hovederne på en folkemængde, er objektivet desværre ikke vipbart nok, når det peger fremad. Så selvom det drejbare kamerahus bestemt ikke er nogen dårlig løsning, foretrækker jeg den mere fleksible drejbare LCD-skærm, som fx G3 er udstyret med.

Kamerahus og objektiv kan drejes i forhold til hinanden

Kameraet er brugervenligt og nemt at bruge, uden hele tiden at skulle slå op i manualen. Knapperne er af god kvalitet og præcise og nemme at bruge. Programvælgeren øverst på kameraet går stramt og præcist, så kameraet ikke skifter indstilling af sig selv, når det ligger i en lomme. Multivælgeren fungerer også fint. Menuerne er gode og overskuelige. Alle menuvalg foregår ved hjælp af multi-vælgeren og er meget intuitive.

Udløserforsinkelse

Både på SQ og G3 er udløserforsinkelsen næsten ikke mærkbar, bare man har haft tid til at præfokusere. Med anti-røde-øje-funktionen slået til stiger udløserforsinkelsen . Dette er ikke særligt overraskende, da kameraet jo også skal have tid til at fyre to flashglimt af. Det første har til opgave at få pupillerne til at trække sig sammen, inden den egentlige flash fyres af.

Selvudløser

SQ er forsynet med en selvudløser med 10 og 3 sekunders forsinkelse. Fint. Selvudløseren tæller ned på skærmen og kan afbrydes under nedtællingen. Også godt. Jeg er dog mindre begejstret for den måde, hvorpå man indstiller selvudløseren. Første trin er fint nok. Man trykker på en knap bag på kameraet, som også rummer makrofunktionen. Man får så en lille undermenu frem, og her gælder det om at være hurtig. Man har kun to sekunder til at overskue den lille undermenu og vælge selvudløseren ved hjælp af multivælgeren. Det krævede mindst 2 forsøg de første par gange, jeg forsøgte mig med selvudløseren. Når så man har fået ram på selvudløseren, der findes nederst i undermenuen, dukker selvudløseren frem på skærmen. Den er som standard sat til 10 sekunder. Ønsker man at tage et billede, trykker man udløseren helt i bund. Ønsker man en forsinkelse på 3 sekunder, trykker man en gang til, og vil man annullere selvudløseren, trykker man en gang til. Det krævede også nogle forsøg, inden jeg fik det system ind i fingrene. Det skal dog siges, at når først man har vænnet sig til systemet, fungerer det fint. Jeg havde dog foretrukket, at man kunne vælge forsinkelsen, inden man trykkede på udløserknappen.

Objektiv

Kameraet er forsynet med 3 x optisk zoom, som dækker området fra 37 – 111 mm. Det er en lidt for beskeden vidvinkel efter min smag. Jeg ville have foretrukket et zoom-område på 35 – 105 mm, da man så får en mere anvendelig vidvinkel. Erfaringsmæssigt er 37 mm lige i underkanten. Hvad lysstyrken angår er den, som forventet på et så lille kamera, kun gennemsnitlig: F4,8 på tele og F2,7 på vidvinkel. En større lysstyrke kræver også et større objektiv, og så er det ikke noget lommekamera længere.

Zoomen betjenes med to knapper øverst til højre bag på kameraet

Zoomen er præcis og næsten lydløs. Det lykkedes mig at tælle 20 forskellige brændvidder, hvilket bør være tilstrækkeligt til at kunne finde det helt rigtig udsnit, uden at skulle gå frem og tilbage for at få det helt rigtige billedudsnit. Det tager lidt over 2 sekunder at zoome fra fuld vidvinkel til fuld tele. Et godt resultat antallet af brændvidder taget i betragtning. Ind- og udzoomning foregår ved hjælp af to knapper placeret øverst til højre på bagsiden af kameraet. Denne løsning fungerer fint, selvom jeg personligt foretrækker, at zoom-knappen er integreret rundt om udløseren, men dette er kun en vanesag. Man kan ikke zoome, mens kameraet lagrer billederne.

LCD-skærmen

Skærmen er kun på 1,5” men har til gengæld en meget fin opløsning på 135.000 pixler, og det er også nødvendigt, da kameraet ikke er udstyret med en optisk søger. Skærmen fungerer da også fint, også under vanskelige lysforhold – selv i direkte sollys kan man stadig se et rimelig klart søgerbillede. I dårligt lys bliver skærmbilledet temmelig kornet og flimrende og farvegengivelsen er noget bleg og unøjagtig,. En varm rød gengives fx som orange. Man kan dog stadig se motivet ganske tydeligt. Skærmen fryser heller ikke, når man panorerer med kameraet. Jeg ville dog stadig have foretrukket, at Nikon havde ofret en optisk søger, så man havde noget at falde tilbage på under særlige vanskelige lysforhold. Jeg tror dog ikke, at brugerne af kameraet vil savne den optiske søger i langt de fleste tilfælde. Men skifter man fra et analogt kamera, vil det kræve nogen tilvænning kun at bruge en LCD-skærm som søger. Det er også muligt at skrue op for skærmens lysstyrke. Fint.

I fuld-automatisk modus vises billedkvalitet, valgt blitzindstilling og antallet af billeder, der er tilbage på kortet, i bunden af skærmen. I øverste venstre hjørne vises et grønt kamera-symbol for at vise, man er i fuld-automatisk modus eller ”grøn bølge”. Skifter man til ”manuel” vises et hvidt kamerasymbol med et M foran. I ”manuel” modus vises desuden, hvilken hvidbalance, man aktuelt har valgt. Der kommer desværre ingen advarsel, hvis man har valgt en forkert hvidbalance. Skruer kameraet op for ISO’en, vises en hvid ISO-markering til højre på skærmen. Godt. Skærmen kan ikke renses for disse informationer. Vælger man eksponering, vises den valgte eksponering på skærmen både i fuld-automatisk modus og i manuel modus. Man kan ikke se på skærmen, hvis man har valgt en forkert eksponeringsværdi.

LCD-skærmen har en fin opløsning på 135.000 pixler

Fokusering

Nikon opgiver, at kameraet kan fokusere fra 30 cm ved almindelige nærbilleder og ved makro fra 4 cm ved cirka halv tele. Det passer godt med mine resultater. Ved 30 cm afstand indikerede kameraet, at fokus var opnået, og billedet blev da også skarpt. Ved 25 cm afstand, indikerede kameraet, at fokus ikke kunne opnås, og billedet blev da også uskarpt. I makro-modus opnåede jeg fokus på 4 cm afstand på et motiv, der er 3 cm i bredden, ved halv tele. Motivet fyldte da hele billedet ud. Billedet var også skarpt. Flot. Man kan også bruge blitz på makro-indstillingen. Desværre gør blitzens placering lige til højre for objektivet det umuligt at undgå blitzreflekser i motivet, hvilket ødelægger billedet. Her ville en pop-up blitz oven på kameraet, som fx Nikon Coolpix 4500 har, være en bedre løsning.

Bruger man kameraet i makro-modus på fuld vidvinkel, er der en ganske tydelig tøndefortegning. Den aftager dog hurtigt, når man blot zoomer et par brændvidder ind. Ved fuld tele er fortegning ikke noget problem.

Kameraet har ikke manuel fokus, men man kan flytte fokusrammen rundt indenfor et begrænset område, som er klart markeret med små hvide firkanter. Der er i alt 9 hvide firkanter i tre rækker fordelt lige omkring skærmens midte, hvilke begrænser mulighederne for at styre fokusen. De fleste vil dog nok benytte sig af metoden med at pege på det sted i motivet, hvor man ønsker fokus skal være, trykke halvt ned og så komponere billedet. Når man tænker på, hvor god opløsning skærmen har, kunne jeg godt ønske mig, at Nikon havde udstyret skærmen med en decideret manuel fokus. Det er dog nok de færreste i målgruppen, der vil savne dette.

Markeringen af, hvornår autofokus er opnået, er klar og logisk. Grønt fokusfelt betyder, at motivet er i fokus. Blinkende rødt fokus-felt betyder, at fokus ikke er opnået.

Autofokusen er ganske hurtig under almindelige lysforhold. Den er således hurtigere end G3, hvis autofokus kun er middelhurtig. Dertil kommer, at autofokusen er meget præcis. Det er en sjældenhed, at kameraet laver billeder, der ikke er i fokus, så længe man holder sig inden for kameraets nærgrænser.

Når det er mørkt bliver kameraet naturligvis noget længere om at fokusere, men det kan til gengæld fokusere under meget mørke forhold. På vidvinkel uden hjælpelampe kunne kameraet fokusere i et mørkt rum, hvor den eneste lyskilde var et stearinlys. Det måtte dog give op i totalt mørke. På fuld tele gav kameraet op lidt før, idet det ikke kunne fokusere med et tændt stearinlys som eneste lyskilde. Dette var dog ikke overraskende, da objektivet jo altid er betydeligt mindre lysstærkt på fuld tele end på fuld vidvinkel. Så disse resultater må siges at være fuldt ud godkendte. Det skal lige siges, at hjælpelampen ikke kan slås fra, hvorfor jeg dækkede den med en finger.

Det er positivt, at Nikon har valgt at forsyne kameraet med en hjælpelampe. Lampen udsender desværre et kraftig grønt lys, som virker generende på personen, der bliver fotograferet. Da jeg testede, hvor hurtig hjælpelampen var om at slå til, kom jeg frem til, at den blev aktiveret alt for tidligt - både på fuld vidvinkel og tele. På tele aktiveredes hjælpelampen allerede ved fuld stuebelysning, hvor kameraet, som nævnt ovenfor, sagtens kunne klare at fokusere uden hjælpelampe. Tilsvarende slår den også alt for tidligt til ved fuld vidvinkel med kun en enkelt ud af tre stuelamper slukket. Også her fremgår det af resultaterne ovenfor, at den sagtens kan fokusere uden hjælpelampe under disse lysforhold. Og da kameraet skal bruge lidt længere tid på at fokusere, når hjælpelampen er aktiveret, er det ikke særlig hensigtsmæssigt.

Jeg testede også, hvornår hjælpelampen ikke var tilstrækkelig længere. Ved fuld vidvinkel gav den op på 2 meters afstand, når motivet var et tændt stearinlys. I et fuldstændigt mørklagt rum var afstanden 1,75 meter. Ved fuld tele gav den op på 2 meters afstand, når motivet var et tændt stearinlys. I et totalt mørklagt rum gav den op på fuld tele ved 0,5 meters afstand.

Jeg blev også positivt overrasket over, at kameraet havde kontinuerligt fokus eller følgefokus. Det betyder, at den hele tiden fokuserer, når du peger på noget nyt med kameraet. Denne fokus er dog ikke slået til som standard formodentlig fordi, det forkorter batteriets levetid lidt. Ønsker man at vælge kontinuerlig fokus, skal man skifte til ”manuel”.

Den miderste knap under LCD-skærmen bruges til indstilling af eksponeringskompensationen og blitzen

Eksponering

Man kan indstille eksponeringen både i fuld-automatisk og ”manuel” modus. Godt. Eksponeringen indstilles i trin på 1/3 ev i intervallet fra –2.0 - +2.0. En positiv eksponeringsværdi giver et lysere billede, og en negativ eksponeringsværdi giver et mørkere billede. Man kan se på søgerbilledet, om kameraet overeksponerer eller undereksponerer ved en given indstilling. Fint. Ønsker man at påvirke eksponeringen yderligere, skal man skifte til manuel. Her kan vælge mellem 3 forskellige lysmålingsmetoder. Matrix-måling, der måler lyset i flere områder af billedfeltet, og som dermed er velegnet til at bruge under de fleste lysforhold. Spot- eller punktmåling, hvor der kun lysmåles i centrum af motivet. Den er velegnet til at bruge i situationer, hvor baggrunden er meget lysere eller mørkere end omgivelserne. Endelig er der centervægtet måling. Her justeres eksponeringen i forhold til belysningen i rammens centrum. Denne indstilling er særlig velegnet til portrætter. Umiddelbart er det nok de færreste i målgruppen, der vil benytte sig af muligheden for at vælge forskellige lysmålingsmetoder, men det er alligevel godt, at det er med, da det giver brugeren flere muligheder for at påvirke eksponeringen.
Kameraet har ikke mulighed for at justere blænde- eller lukkertid. Til gengæld kan man vælge mellem 15 forskellige billedprogrammer. Selvom disse ikke er en erstatning for et fuldt udvalg af manuelle indstillinger, gør de, at kameraet på dette område hæver sig over den ”gemene” hob af ”point and shoot” kameraer, idet kameraets brugsområde udvides betydeligt takket være disse programmer. De 15 billedprogrammer er Portræt, Party/indendørs, Natteportræt, Sport, Strand/sne, Landskab, Solnedgang, Skumring/dæmring, Natlandskab, Nærbillede, Museum, Fyrværkeri, Kopi, Modlys og Panorama-assist. Ved valg af disse billedprogrammer finder kameraet selv den rette kombination af lukkertider og blænder. Ved billedprogrammer, som kræver lange lukkertider, er der automatisk støjreduktion.
Jeg er personligt meget begejstrede for de mange billeprogrammer, som Nikon har valgt at udstyre deres kameraer med, da det gør ”avanceret” funktionalitet tilgængelig for alle, uden at man skal stå og rode med at indstille blænde og lukkertider manuelt, mens de gode øjeblikke går tabt.

Billedkvalitet

Man kan ikke indstille skarphed eller kontrast. Det er dog nok også de færreste i målgruppen, der vil opleve dette som et savn. Ønsker man alligevel at ændre disse, må det gøres efterfølgende i et billedbehandlingsprogram. Kameraet har derimod 5 forskellige hvidbalance-programmer: sunny (solskin), Incandescent (glødelamper), Fluorescerende (lysstofrør), Cloudy (skyet) og Speedlight (blitz). Dertil kommer muligheden for manuelt målt hvidbalance, hvilket helt eliminerer risikoen for farvestik. Det er dog nok de færreste i målgruppen, der vil benytte sig af denne funktion, som strengt taget ikke hører hjemme på et ”point and shoot” kamera, men som ikke desto mindre bliver mere og mere almindelig i denne klasse.

Der er mulighed for at vælge 3 forskellige billedkvaliteter:

Kvalitet Komprimering
Fine 1  :4
Normal 1 : 8
Basic 1 : 16

Grænsen for, hvornår skaderne ved jpeg-komprimering bliver synlige, går ved 1:10. Basic bør således kun anvendes, hvor pladsen er det vigtigste kriterium, fx når man skal e-maile billeder. Personligt fotograferer jeg altid i højeste kvalitet, og laver så billederne i de størrelser, jeg ønsker at bruge dem bagefter ved hjælp af et billedbehandlingsprogram. Det har også den fordel, at man ikke pludseligt står med et mesterskud, der reelt er ubrugeligt, fordi man har valgt en for lav opløsning.

Man kan også vælge forskellige billedstørrelser:

Megapixler Billedpunkter
3 2016 x 1512
2 1600 x 1200
pc 1024 x 768

Her gælder, ligesom ovenfor, at jeg altid foretrækker at fotografere i højeste opløsning.

Indstilling for billedkvalitet og billedstørrelse kan bruges på kryds og tværs. Noget jeg personligt synes er af begrænset værdi, men det er da fint nok, at muligheden findes. Billedkvaliteten kan indstilles, uden at man skal skifte til ”manuel” først. Fint.

Ventetid mellem billeder og seriebilleder

Når jeg fotograferer uden blitz er ventetiden mellem billederne ikke mærkbar. Den bliver derimod mærkbar, lige så snart jeg bruger blitz. Blitzen er efter min mening for længe om at lade op. Det gælder også, selvom batteriet er helt friskt. Ladetiden bliver dog ikke mærkbart længere i takt med at batteriet aflades. Jeg målte forsinkelsen til cirka 3 sekunder, hvilket er længe nok til, at det virker lettere irriterende på mig.
Når man bruger kameraet uden blitz, kan det tage 11 billeder på 60 sekunder og 7 på 10 sekunder i seriebilled-modus i bedste opløsning. Kameraet kan ikke tage billeder med blitz i seriebilledfunktionen. Ved jpeg-normal tager kameraet 18 billeder på 60 sekunder og 10 på 10 sekunder. Ved jpeg-basic tager kameraet 30 billeder på 60 sekunder og 11 på 10 sekunder. Når antallet af billeder stiger så dramatisk, når man sætter kvaliteten, og dermed også billedstørrelsen, ned, er det et klart tegn på, at buffer-lagret er for lille, og kameraet derfor er nødt til at begynde at gemme billederne på selv hukommelseskortet. Det understøttes også af, at kameraet flere gange undervejs er nødt til at holde en pause, mens billederne gemmes på kortet. Dette markeres fint med en løftet hånd. En større buffer vil med andre ord forbedre kameraets håndtering af seriebilleder betragteligt.

Antal billeder på tid i bedste JPEG-kvalitet:

  Canon Ixus 400 Nikon Coolpix SQ Casio QV-R40 Konica 500 Konica 510 Olympus
C-50
10 sek 5 7 4 4 3 3
60 sek 19 11 12 11 19 17

Batteriet er ikke særligt stort og har kun middelkapacitet

Batteri

Kameraet bruger et lille lithium-ion batteri, der følger med kameraet. Nikon har uden tvivl valgt den batteriløsning af hensyn til kameraets størrelse. Havde de fx valgt at udstyre SQ med genopladelige AA-batterier, ville det have forøget kameraets størrelse. Personligt foretrækker jeg AA-batterier som løsning, idet man altid kan købe nogle walkman-batterier og stoppe i kameraet i nødsfald. Den mulighed har man ikke med lithium-ion batterier. Dertil kommer også, at disse batterier er dyrere end standard AA-batterier.
Jeg var i stand til at tage 408 billeder med kameraet, inden det ikke kunne tage flere billeder. Efter 168 billeder begynder skærmen at gå i sort, mens blitzen ladede. Fra kameraet meldte om lav batteristand, kunne jeg tage yderligere 90 billeder. Et gennemsnitligt resultat, men godt at kameraet – i modsætning til fx G3 – ikke først melder om lav batteristand i sidste øjeblik. Ved at tænde og slukke kameraet gentagne gange og fotografere på den mest batteri-økonomiske indstilling – dvs uden blitz - lykkedes det mig at fremtvinge yderligere 10 billeder, inden jeg ikke kunne tænde kameraet igen. Når batterikapaciteten ikke er bedre, skyldes det kameraets beskedne størrelse. G3 har en meget flot batterikapacitet, men her er batteriet også mindst dobbelt så stort. Jeg anbefaler altid, at man køber mindst et ekstra batteri som reserve, og SQ er ingen undtagelse i så henseende.

Video-funktion

Videofunktionen er gennemsnitlig. Opløsningen er på 320x240 pixler, der er 15 billeder i sekundet og lyden er i mono. Den maksimale længde er begrænset til 40 sekunder, og man kan ikke zoome undervejs. Fokus låses, når man starter optagelsen. Eksponering varierer ikke undervejs. Funktionen er dog fuldt brugbar til små sjove videoklip til at sende hjem fra fx en ferie pr. e-mail. Og mere kan man ret beset ikke forvente – vil man have et videokamera, skal man købe et sådant.

Billedvisning

Umiddelbart efter at man har taget et billede, får man det vist på LCD-skærmen i 2 sekunder. Denne funktion kan ikke slås fra. Trykker man let på udløseren, kan man fotograferer videre, selvom der ikke er gået 2 sekunder. Fint. Skal man se på billeder bagefter, trykker man på en visningsknap. Et let tryk på udløseren betyder desværre ikke, at man kommer tilbage til optagefunktionen. Man er nødt til igen at trykke på visningsknappen. Men når først man har vænnet sig til det, så fungerer det fint.

I billedvisningsmodus kan man zoome ind på billedet op til 6x. Zoomningen foregår let og uden hak. En lille detalje, jeg er meget glad for, er, at et tryk på vidvinkel-knappen, bringer en tilbage til det udzoomede billede. Fint. Vil man scrolle rundt i billedet, foregår det hurtigt og glat uden ryk. Der vises kun de mest nødvendige optagedata på skærmen i visningsmodus: billedkvalitet, antal billeder taget og blitz-indstilling. Der er ikke histogram, angivelse af fejl-eksponering eller blænder og lukkertid. Det havde jeg dog heller ikke forventet at finde på et ”point and shoot” kamera.
Derimod synes jeg, at det er skuffende, at der ikke er en videoudgang på SQ. Jeg er sikker på, at langt de fleste i målgruppen vil sætte pris på at kunne vise billederne som slideshow på tv-skærmen. Som det er nu, er de først nødt til at brænde en cd-rom eller en dvd-skive for at kunne vise billederne som slideshow. Sjovt nok kan man vise billederne som slideshow i kameraet. Dette ville have været mere nyttigt, hvis man kunne have vist billederne direkte på en tv-skærm efterfølgende. Har man taget billederne i højformat, er man nødt til at rotere billederne i et billedbehandlingsprogram bagefter. Dette er tidskrævende og træls arbejde, og det ville derfor have været rart, hvis kameraet gjorde dette, så man slap for at gøre selv bagefter.

Billedoverførsel

Kameraet overfører billeder med 0,43 mb i sekunder via USB-grænsesnittet. Dette er ikke et specielt hurtigt resultat, men omkring gennemsnittet.

Kameraet har fortløbende filnummerering, hvilket minimerer risikoen for overskrivning af ældre billedfiler på pc’en.

Norges beste mobilabonnement

Desember 2016

Kåret av Tek-redaksjonen

Jeg bruker lite data:

ICE Mobil 1GB


Jeg bruker middels mye data:

Hello 5GB


Jeg bruker mye data:

Hello 10 GB


Jeg er superbruker:

Telia Smart Total


Finn billigste abonnement i vår mobilkalkulator

Forsiden akkurat nå

Til toppen